"Kognitiv terapi – også kaldet Kognitiv adfærdsterapi – er en form for psykoterapi som oprindelig blev udviklet af amerikanerne Albert Ellis og Aaron Temkin Beck , henholdsvis psykolog og psykiater. Begge arbejdede inden for psykoanalysen som i tiden efter 2. verdenskrig var meget dominerende.
Aaron Temkin Becks kognitiv terapi blev udviklet for forskellige psykiske lidelser som depression[1] og angstlidelser.
Antagelsen der ligger til grund for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive." (Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Kognitiv_terapi)
Klinik for Kognitiv terapi på Psykiatrisk Center Sct. Hans skriver på deres hjemmeside:
"Kognitiv adfærdsterapi er en psykoterapeutisk retning, der lærer patienten at identificere sine problemer og håndtere disse på en konstruktiv måde, ved hjælp af alternative tanker og adfærd. Der arbejdes både i selve sessionerne, hvor patient og terapeut i fællesskab finder nye løsninger og udenfor sessionerne, hvor patienten arbejder videre med hjemmeopgaver"
Kognitiv terapi omtales af Irene Oestrich som
"en let, forståelig og anvendelig metode" (Oestrich 2007, s. 9)
"en korttidsorienteret, fokuseret form for psykoterapi, som er udviklet på baggrund af viden om, at psykiske forstyrrelser ofte medfører vanemæssige fejl i tankeprocesser og forestillingsbilleder. (Oestrich 2007 s. 10)
"metoder, som er specifikke og problemorienterede" (Oestrich 2007, s. 10)
Simo Køppe skriver i 2002 i Psykodynamisk Leksikon bl.a. at kognitiv terapi er en "terapiform centreret om den bevidste tænkning, perception og hukommelse...og
er en indsigtsterapi, der sigter på at opløse forvrængninger og ændre skemaer, så de ikke producerer bl.a. negative automatiske tanker (side 395-397)
Finn Abrahamowitz 2001 definerer kognitiv terapi som
"terapi, der især retter sig mod at ændre klientens tænkning, som har ført til psykiske forstyrrelser. Da der ofte anvendes teknikker fra adfærdsterapi har man også kaldt kognitiv terapi for Kognitiv adfærdsterapi. Men i sin moderne udformning er kognitiv terapi også fjern fra den oprindelige adfærdsterapi, og har taget erfaringer fra psykodynamiske terapi, så betegnelsen kognitiv terapi er at foretrække...Kognitiv terapi er karakteriseret ved at komme i stand efter et åbent samarbejde mellem patient og behandler, hvor man taler om problemerne i nutiden, som klienten oplever dem. Terapien sigter på at indgive indsigt, at lære klienten at løse opgaverne, efterhånden som de kommer (også hjemmeopgaver, behandleren stiller ham). Terapien er at opfatte som en slags undervisning eller opdragelse til nye måder at anskue og handle på." (side 130)
Begrebet "kognitiv terapi" har ændret betydning de sidste 40 år. Kai Spelling skriver således i 1974, at kognitiv terapi har til formål at sætte en elev eller studerende i stand til mere effektivt at realisere sine intellektuelle muligheder i en indlæringssituation... I dansk specialundervisning er kognitiv terapi endnu ret ukendt... Kognitiv terapis mål er ikke at lære eleverne bestemte færdigheder..., men at lære eleverne hvordan de udnytter deres muligheder når de skal lære noget." (K B Madsen 1974, side 167)
Tore C. Stiles (Nielsen og Von der Lippe 1993, side 91-114) skriver bl.a., at der der findes mange forskellige former for kognitiv terapi og at kognitiv terapi benytter adfærdsterapeutiske teknikker. Oprindeligt var Aaron Temkin Becks kognitive terapi (af depression) en kortvarig, tidsbegrænset, struktureret, dirigerende og problemorienteret form for psykoterapi. Men kognitiv terapi af personlighedsforstyrrelser varer 1-3 år og har ladet sig inspirere af psykoanalytiske, oplevelsesorienterede og gestaltterapuetiske teknikker.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.