Hvilke grundantagelser bygger kognitiv terapi på?

"Antagelsen der ligger til grund for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive." (Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Kognitiv_terapi)

Kognitiv center skriver følgende på deres hjemmeside:

I kognitiv terapi arbejder man ud fra den centrale antagelse, at det ikke er det, vi ser, hører og oplever, der er afgørende for den betydning, situationen får for os, men derimod fortolkningen af det, vi oplever. "Du føler, som du tænker". I den kognitive terapi er det også centralt, at enhver situation udløser tanker, følelser og kropsreaktioner, der igen påvirker adfærden. Disse fire elementer arbejder sammen konstant. Når vi belastes følelsesmæssigt, er vi tilbøjelige til automatisk at reagere med negative tankemønstre - vi forvrænger fortolkningen af oplevelsen. Ved hjælp af kognitiv terapi udfordres de negative tankemønstre, der erstattes af mererealistiske måder at fortolke situationer og oplevelser på. Det kognitive arbejde kan kombineres med adfærdsøvelser (kognitiv adfærdsterapi) ved fx at eksponere, udsætte sig selv for det, man frygter. Men i modsætning til før terapien sker det nu med en større bevidsthed og med redskaber til at håndtere situationen.

John F. Curry og Mark A. Reinecke skriver i Reinecke Dattilio Freeman 2006

"...all cognitive behaviour therapies share an underlying assumption that therapeutic change can be affected by assisting patients to modify their thoughts and behaviors...."

(side 97)

Simon Køppe skriver i 2002 at man i kognitiv terapi "opfatter symptomer som forvrængninger af virkelighedens repræsentation i psyken og sigter i terapien mod at genoprette en korrekt virkelighedsopfattelse ved direkte at påvirke de kognitive strukturer og processer."

Carlson and Bukist 1997 omtaler kognitiv terapi i et afsnit med overskriften  "Behaviour and Cognitive-Behaviour Therapies", hvor der står, at "the fundamental assumption made by behaviour therapist is that people learn maladaptive or self-defeating behaviour in the same way that they learn adaptive behaviour. Undesirabel behaviour is the problem... not just a reflection of the problem." (side 611). Specielt om "Cognitive-Behaviour Therapies" står der:  

Robert Baron skriver, at "The basic idea behind all cognitive therapies is this: Many mental disorders stem from faulty og distorted modes og thought. Change these, and the disorder, too, can be alleviated" (Robert A Baron 2001, side 587)

Lennart Holm skriver at det er den grundlæggende antagelse i kognitiv terapi at...

"...det er den måde, hvorpå vi anskuer os selv, andre og verden, der bliver afgørende for, hvordan vi kan møde og håndtere dagligdagens store og små problemer."

(Holm og Oestrich 2006 side 69)

Vores følelser og vores adfærd styres i høj grad af vores tanker, dvs måde vi opfatter og tænker om verden og os selv.

Nogle tanker er automatiske og styret af grundantagelser, der bygger på tidligere erfaringer.

Nogle tanker er negative og uhensigtsmæssige og kan med fordel udfordres ("omstruktureres")

Det interessante er at arbejde med de tanker, som giver patienten bøvl i form af trælse følelser og/eller adfærd med negative konsekvenser,

Det er samspillet mellem tanker, følelser, situationer og handlinger, som er vigtig.

Der er den enkelte klient/patient, som skal have hjælp til at undersøge sine mønstre og som kan og skal beslutte hvad der skal fokuseres på, sættes af mål og ske af ændringer. Psykoterapeuten/den professionalle er den gode hjælper, som fx benytter sig af sokratisk dialog.

"Behovet for at undgå smerte og ønsket om at opnå lyst er de to kræfter, der er drivkraft bag menneskelig adfærd og hovedingredienserne i kognitiv adfærdsterapi"

Oestrich 2007 side 11. Umiddelbart kunne dette citat tyde på, at kognitiv adfærdsterapi - sammenlignet med fx Maslow og den eksistentielle psykologi - er en mere enkel/simpel/zoologisk/behaviouristisk forståelse af menneskelig motivation, nemlig: pisk og gulerod - billedligt talt. 

Hvad med søgen efter mening som drivkraft? Ordet "mening" optræder slet ikke i stikordsregistrene i Oestrich 2007 og Holm og Oestrich 2006

Men når Oestrich 2007 læses mere grundigt, anerkendes behovet for mening i høj grad i kognitiv terapi... 

"Hovedtankegangen er, at følelser følger på de tanker og forestillinger vi gør os, ikke automatisk på påvirkninger udefra, som behaviourismens S-R-psyk. mente, og heller ikke som følge af ubevidste konflikter, som psykoanalysen siger." Finn Abrahamowitz 2001 , side 130 i artiklen om Kognitiv Terapi.