| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Kognitiv adfærdsterapi

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 9 years, 1 month ago

 

Kognitiv adfærdsterapi - forkortet KAT - er den danske betegnelse for Cognitive Behaviour Therapy - forkortet CBT

På svensk bruges betegnelsen "Kognitiv beteendeterapi" - forkortet KBT (Johan Cullberg 2000, side 273)

 

"Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i tænkningen (og dennes virkning på følelserne) med fokus på nutiden og konkrete psykiske symptomer, f.eks. angst, tvangshandlinger eller depression. Et grundlæggende princip i behandlingen er samarbejdet mellem terapeut og patient og strukturerede hjemmeopgaver, som lærer patienten at blive opmærksom på såkaldte "automatiske negative tanker"og erstatte disse med såkaldte "alternative tanker", som er mere realistiske og nuancerede. Terapien består typisk af 10-20 sessioner."

(Kilde: Regeringens psykiatriudvalg 2013, bilagsrapport 2, side 163)

 

SAKT skriver på sin hjemmeside:

"Adfærdsterapi og kognitiv terapi er samtalebehandling af psykiske lidelser, baseret på videnskaben om psykologiske processer(psykologi). Forskning har vist at denne type behandling er virksom for flere forskellige typer af psykiske sygdomme og problemer. Klient og terapeut arbejder sammen om at identificere og forstå problemerne med fokus på forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd. Tilgangen fokuserer som regel på vanskeligheder, der er til stede her og nu og er baseret på, at terapeuten og klienten udvikler en fælles opfattelse af klientens problemer. Dette leder efterfølgende til identificeringen af personlige strategier og tids afgrænsede mål for terapien, som løbende evalueres. I kognitiv adfærdsterapi arbejdes både med enkeltpersoner, familier og grupper."

 

"Kognitiv adfærdsterapi" er de første to ord i forordet i bogen "Tankens Kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis" (Oestrich 2007, side 9), men begrebet defineres ikke, men benyttes tilsyneladende synonymt med betegnelsen "kognitiv terapi", som defineres formelt side 10. Begrebet benyttes fx i sætningen "behovet for at undgå smerte og ønsket om at opnå lyst er de to kræfter, der er drivkraft bag menneskelig adfærd og hovedingredienserne i kognitiv adfærdsterapi" (Oestrich 2007, side 11). Desuden står der, at "...de primære behaviouristiske teorier, som er og bliver hele grundlaget for kognitiv terapi" (Oestrich 2007, side 19)

 

Kognitiv adfærdsterapi er en hovedretning inden for psykoterapi

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.